Seniorhuset

Aktiviteter på dette sted

I dag
  • Jellingegnens Seniorklub: Når livet går i stykker

    Seniorhuset Ringvejen 1, Jelling, Denmark

    Der er ingen af os, der går gennem livet uden på et eller andet tidspunkt at ”gå i stykker”. Det kan være i forbindelse med et dødsfald, hvis vi eller vores nærmeste bliver ramt af sygdom, eller vi på anden vis oplever, at livet slår benene væk under os. Selvom tab, sorg, bekymring, magtesløshed, tvivl, frygt mv. dermed er noget, som alle møder, har mange af os svært ved at tale om det og dele vores tanker med hinanden. Hospitals- og hospicepræst Line Rudbeck vil under foredraget fortælle, hvad hun oplever, der fylder, når alvorlig sygdom rammer samt dele ud af sine erfaringer med at tale med mennesker om tro, tvivl, angst, død, sorg, håb, mening og meningsløshed.   Dette arrangement er en del af Jellingegnens Seniorklubs forårsprogram. Alle møder finder sted i Seniorhuset, Ringvejen 1, 7300 Jelling Hver anden tirsdag kl. 14:00 – 16:00 Kaffe / the til medbragt brød Medlemmer kr. 40,-, øvrige kr. 70,- Årsmedlemskort kr. 150,-

  • Jellingegnens Seniorklub: Heldagsbustur “Mellem Vejle og Horsens fjorde”

    Seniorhuset Ringvejen 1, Jelling, Denmark

    Heldagsbustur til Glud Museum med guidet besøg i museet. Turen går forbi Rohden gods, Tirsbæk strand og Tirsbæk gods, Juelsminde havn og Snaptun havn. Langs Horsens fjord og besøg i Boller slotspark. Pris medlemmer kr. 250,- inkl. bus, entre og guider, formiddags- og eftermiddagskaffe og picnicfrokost med drikkevarer. Ikke medlemmer betaler kr. 400,- inkl. medlemskort 2026. Tilmelding til Vagn: vagn71@gmail.com eller 4041 7774. Betaling til Kirsten. Turen er arrangeret af Jellingegnens Seniorklub.