VEJLE:DOX // We Want the Funk
Gør dig klar til at blive ramt af ren funk‑eksplosion! Vilde historier fra 70’erne tilsat svedige basgange, elektriske grooves og den slags rytmer, der går lige i kroppen er omdrejningspunktet for en fantastisk fredag i Byens Hus. Vi mødes i Byens Cafe, hvor DJ Thomas Kjærholt fra kl. 16.15 spiller funk, inden vi går i biografen til et brag af en dokumentarfilm, We Want the Funk, kl. 17.30. Se Byens Cafés hjemmeside for menukort og særlige tilbud Om filmen George Clinton sagde det bedst: ‘Free your mind and your ass will follow.’ Træd ind i 70’ernes funk-univers, hvor baslinjerne er dybe, rytmerne er beskidte, og groovet er så lækkert, at du mærker det helt ned i tæerne. Filmen kaster dig hovedkulds ind i funkens pulserende historie, fyldt med vilde fortællinger, ikoniske øjeblikke og musik, der nægter at slippe kroppen igen. Tag med på en rytmisk odyssé gennem funkens udvikling – fra de afrikanske soul- og jazzrødder til 70’ernes eksplosive storby-groove og videre ud i popkulturen. Med arkivklip og interviews møder vi legender som James Brown, George Clinton og Parliament-Funkadelic, Labelle og Fela Kuti, og vi ser, hvordan funk har sat sit fingeraftryk på alt fra new wave til hip-hop. […]
